|
|
| |
 |
| |
Noah 2. Den vidunderlige og populære børneseng i en opdateret udgave.
Børn ændrer sig ikke, men vores krav til sikkerheden i de produkter, vi
bruger til vores børn, gør. Som forældre bliver vi mere og mere opmærksomme
på giftig maling på legetøj, tilsætningsstoffer i fødevarer og ikke mindst
sikkerheden i barnets møbler.
Derfor har vi i samarbejde med vores industridesigner og fabrikantens
chefingeniør optimeret Danmarks mest populære seng. Sengen er efterfølgende
blevet testet af Teknologisk Institut i Danmark.
NY OG FORBEDRET UDGAVE
Helt
konkret har vi ændret følgende detaljer i designet:
Kanter og grater,
åbninger mellem bund og side/gavle, bundens styrke, tremmeafstanden, sider og
tremmers styrke samt mærkning.
Herudover har vi nu fået udarbejdet en
brugsanvisning på dansk.
Ændringerne er sket i dialog med Økonomi og
Erhvervsministeriets Sikkerhedsstyrelse, og vi er meget glade for, at Noah 2
står som en klassiker, der lever op til moderne forældres krav om sikkerhed.
For en god ordens skyld gøres opmærksom på, at standarden for en tremmesengs
indvendige højde ifølge DS/EN 716/1 skal andrage 600 millimeter, og at Noah 2
grundet det klassiske design kun her er 520 mm høj. Ligeledes gør designets
halvvægge, at der er fremspring i sengen, som ligger lavere end de anbefalede
600 mm.
Noah 2 er forbedret i samklang med funktionalitet og design, og som følge
heraf står Noah 2 stadig som en moderne klassiker. Blot er den blevet
yderligere gennemtænkt ned til mindste detalje.
|
|