Festdag

Det var virkelig en festdag i går, da vores datter Lotte blev færdig med sin uddannelse som journalist. Det blev især en god fest, fordi hun allerede er sikret et fast job på et stort dagblad, som hun tiltræder umiddelbart efter sommerferien.

Vi fejrede hendes eksamen med en god middag på en restaurant her i byen, og på et tidspunkt valgte Lotte at rejse sig op for at holde en lille tale for os forældre. Hun havde lyst til at sige os tak for, at vi har støttet hende i de forskellige valg, man som ung stilles overfor at træffe. Og med et blink i øjet nævnte hun, at hun da også godt var klar over, at vi havde gjort vores bedste for at påvirke hendes forskellige valg, men vi havde ifølge hende gjort det så diskret, at hun først havde opdaget det flere år senere.

Lotte nævnte et eksempel, som både min mand og jeg sagtens kan huske, selv om det efterhånden er nogle år siden nu. Efter studentereksamen var Lotte fortsat meget i tvivl om, hvilken uddannelse hun skulle slå ind på, og derfor ønskede hun at tage et semester på en eller anden højskole, og den tanke var vi forældre helt med på. Hun har jo alle dage været en driftig pige, og hun var blandt meget andet ganske involveret i en periode i Henny and My.

Musik

I den periode af sit liv gik Lotte virkelig meget op i musik, så hun var først og fremmest interesseret i en højskole for musik, hvor hun kunne dyrke sin interesse og selv blive dygtigere, idet hun vist havde en drøm om at kunne leve af at være musiker.

Min mand er selv temmelig musikalsk, og jeg kan huske, at han på et tidspunkt sagde til mig, at han bestemt ikke forventede, at Lotte kunne have en fremtid indenfor musikken. Bevares, hun kan synge rent og spille forskellige instrumenter, men jeg er overbevist om, at talentet ikke rækker til at gøre musikken til en levevej, sagde min mand dengang.

Men det er selvfølgelig sin sag at skyde den slags balloner ned hos en 19 år gammel pige, så min mand nævnte aldrig noget for Lotte om, at han ikke så det helt store talent hos hende. Han mente nok også, at et højskoleophold med fokus på musik måske kunne gøre, at Lotte selv fik øjnene op for, at det nok ikke skulle være hendes fremtidige levevej.

I stedet var min mand den gang så snedig, at han på et tidspunkt foreslog Lotte, at hun jo kunne tage på Rødding Højskole, som jo netop er kendt for sit fokus på det musiske. Overfor mig indrømmede min mand, at når han foreslog netop den højskole, hang det sammen med, at den også er kendt for at være en god højskole for journalistik, og det er et fag, som min mand i hvert fald gerne så, at Lotte skulle vælge.

Og hendes fars ønske kom til at gå i opfyldelse, for det var faktisk samværet med andre højskoleelever, der fik Lotte til at interessere sig for journalistikken, og i går afslørede hun så, at hun godt var klar over min mands listighed.