Sofaer og senge

Jeg hjalp min ven med at finde en lejlighed inde i byen. Han kunne ikke holde isolationen ude på landet ud. Han ville gerne tættere på mennesker og have et liv i byen. Lejekontrakten blev underskrevet, og han kunne flytte ind fra d. 15. måneden efter.

Glad var han. Den nye lejlighed er lækker. Der er 2 værelser, en stue med en pejs og vægplads til et kæmpe TV, køkken og bad. Planer blev lagt. Det ene værelse skal indrettes til hans søn, når han kommer på besøg. Det andet skal være hans soveværelse. I stuen skulle der være en lækker hjørnesofa med plads til, at han og hans venner kan slænge sig, imens de ser Netflix.

På indkøb

Men så kom han lige i tanke om, at han ingen møbler har. Den gamle lejlighed var lejet med møbler. Ups. Jamen, så må du på indkøb!

Vi kører ind til den lokale hvidevarebutik og får købt vaskemaskine, tørretumbler, ovn og alle de der ting, man skal have for at få en hverdag til at fungere. Får også arrangeret, at de bringer varerne, og får dem installeret korrekt. Videre hen til møbelforretningen. Den er kæmpestor, og vi gik kilometervis for at komme hen til stue-sektionen. Hvor er sofaerne? Der var faktisk ikke så mange. Han finder dog én, han godt kan lide.

U-Sofa?

Den er modulopbygget, så han kan lave den til en U sofa, hvis han vil dét, eller bare en almindelig hjørnesofa, hvis det er dét, humøret dikterer. Han er interesseret i den sofa, men ekspedienten er altså en klovn. Er du i tvivl om, hvad det er? Det her er u-sofaer.

Bliver hele tiden distraheret af andre kunder, som spørger om vejledning, og som hun hjælper. Spørgsmålene, han har angående den der modul-sofa, bliver ikke besvaret, fordi hun hele tiden bliver afbrudt.

Nu er min ven ikke det mest tålmodige menneske, jeg kender, så han bliver ret irriteret. Lige pludselig bryder han sig ikke om farverne, han kan vælge imellem. Der var ellers en ret flot stålgrå mulighed, som ville passe godt til marmorgulvet i stuen. Og idéen med, at han kan bygge den op som en U sofa, synes, jeg er rigtig god.

Men efter en time, hvor han endnu ikke har fået svar på sine spørgsmål, afbryder han dialogen. Nej, jeg gider ikke det her. De vil have mine penge, men de kan ikke finde ud af at betjene en kunde ordentligt. Vi kører hen til den anden forretning.

På vej ud af labyrinten får han øje på en sovesofa. Jeg kan se, hvad han tænker: Den er ideel til drengens værelse og giver plads til et lille bord. Det vil se pænt ud, når drengen ikke er hos ham.

De har faktisk mange sovesofaer i den afdeling. Vi kigger på dem. Jo, det er en god mulighed.

Hans arrigskab over ekspedientens uduelighed forhindrer ham dog i at gribe fat i en anden ekspedient. Nej, jeg skal ikke lægge en masse penge i den her forretning. Og jeg skal vist lige måle op i værelset, så jeg ikke køber en, der er for stor til det værelse.

Så er det sgu godt, vi kan handle online hos zonexlnt.dk – der er servicen i top!