De fleste hudlæger vælger på et tidspunkt en side. Enten hospitalet med de komplicerede forløb, forskningen og de sjældne diagnoser. Eller den private klinik med korte ventetider og hverdagens hudsygdomme.
Pelle Kahr Nilsson har valgt begge dele. Han er speciallæge i dermatologi, afdelingslæge på Hudafdelingen ved Odense Universitetshospital og fagområdeansvarlig for laserbehandling samme sted. Og han driver en privat hudlægeklinik i Odense C.
Det er en kombination, der er sjældnere, end man skulle tro. Og den har en betydning for patienten, som er værd at folde ud.
Manden bag klinikken
Klinikken hedder Odense Hudlæge og er en privat hudlægeklinik i Odense med adresse i Nedergade 33 tæt på Albani Torv. Den drives af speciallæge i dermatologi Pelle Kahr Nilsson og er registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed.
Hans faglige tyngdepunkter er laserbehandling, hudkirurgi, hudkræft og modermærkekræft samt akne. Han er medlem af Dansk Dermatologisk Selskab, af European Society for Lasers and Energy Based Devices og af EADV, den europæiske sammenslutning af dermatologer og venerologer. Han har publiceret i danske og internationale tidsskrifter og underviser andre læger.
Klinikken er ikke en enmandsforretning. Anne-Louise Spenning, læge fra Syddansk Universitet i 2020 og i den afsluttende del af sin speciallægeuddannelse i dermatologi, er tilknyttet med erfaring fra både OUH og privat praksis. Hendes interesseområder ligger i kirurgi, laser, hudkræft og de inflammatoriske hudsygdomme.
Hvad en afdelingslæge på en hudafdeling ser
En universitetshospitalsafdeling er landsdelens tragt. Det, en praktiserende læge ikke kan afklare, og det, en hudlæge i praksis er i tvivl om, ender dér.
Det giver en helt bestemt type erfaring. Ikke bare flere patienter, men en anden fordeling af dem. Det atypiske melanom, den sjældne inflammatoriske hudsygdom, det udslæt der viser sig at være en systemisk sygdom med hududtryk. Sager, som en klinik med udelukkende almindelig dermatologi kan gå år imellem at møde.
Det er i den forstand en kalibrering. Når du har set, hvordan de vanskelige tilfælde ser ud tidligt i forløbet, bliver du bedre til at genkende dem, mens de stadig ligner noget uskyldigt.
Fagområdeansvarlig for laser
Laserbehandling i dermatologi er ikke ét apparat, men en familie af teknologier, der virker på hver deres mål i huden. Karlaser mod udvidede blodkar. Ablativ CO2-laser, der fjerner vævslag ved fordampning, og som bruges ved arkorrektion, godartede hudvækster og rhinophyma. Fraktionerede lasere, der behandler i søjler og efterlader uberørt hud imellem til at drive helingen.
At være fagområdeansvarlig for laserbehandling på en universitetshospitalsafdeling betyder, at man står for området fagligt: indikationer, parametre, oplæring af kolleger. Det er den slags funktion, der forudsætter, at man kender apparaternes begrænsninger lige så godt som deres muligheder.
Og netop begrænsningerne er det, patienter sjældent får at vide andre steder. En laser kan ikke fjerne et ar. Den kan ændre dets struktur og gøre det mindre synligt. Forskellen mellem de to formuleringer er forskellen mellem en tilfreds og en skuffet patient.
Hvad det dobbelte spor betyder for dig som patient
Der er en pointe, som ligger under overfladen her, og den handler om mønstergenkendelse.
En hudlæge stiller størstedelen af sine diagnoser visuelt. Ikke ud fra en blodprøve eller et scanningsbillede, men ud fra et samlet indtryk af farve, form, overflade, fordeling og udvikling. Den evne bygges op af antal. Jo flere varianter af samme sygdom man har set, jo hurtigere ser man, hvornår noget ikke passer ind.
Hospitalet leverer bredden i det sjældne. Den private klinik leverer volumen i det hyppige. En læge, der arbejder begge steder, får begge dele, og de to erfaringer korrigerer hinanden. Hospitalet minder om, at det sjældne findes. Praksis minder om, at det almindelige er almindeligt.
Grænsefladen er der, hvor fejlene sker
Fejldiagnoser i dermatologi sker sjældent ved det eksotiske. De sker i overgangen mellem det trivielle og det alvorlige.
Den skællende plet, der ligner eksem, men er en overfladisk basalcellekræft. Den betændte knop, der ligner akne, men er noget andet. Den røde ansigtshud, der behandles som urenheder i to år, før nogen siger rosacea.
Det er præcis den grænseflade, hospitalserfaring skærper, fordi det er dér, de henviste patienter kommer fra. Nogen har allerede kigget på dem og været i tvivl.
Sådan tjekker du selv en hudlæges papirer
Her er noget, du kan bruge uanset hvilken klinik du overvejer. Det tager under et minut.
Slå lægen op i Autorisationsregistret
Styrelsen for Patientsikkerhed driver Autorisationsregistret, som er offentligt tilgængeligt for alle. Du kan søge på navn eller autorisationsnummer og se, om personen har gyldig autorisation, hvilket speciale vedkommende er anerkendt i, og om der er indskrænkninger i autorisationen. Registret indeholder også registrerede kosmetiske behandlingssteder og deres personale.
Det er den eneste kilde, der tæller. En hjemmeside kan skrive hvad som helst. Registret kan ikke.
Titlerne, der ligner hinanden, men ikke er det samme
| Titel | Hvad den kræver |
|---|---|
| Speciallæge i dermato-venerologi (hudlæge) | Lægeuddannelse plus godkendt speciallægeuddannelse, anerkendt af Styrelsen for Patientsikkerhed |
| Læge under uddannelse til dermatolog | Færdig lægeuddannelse, i gang med specialiseringen |
| Kosmetolog, hudplejer, hudterapeut | Ingen sundhedsfaglig autorisation |
Den nederste kategori dækker over dygtige fagfolk, og de laver mange behandlinger udmærket. De må bare ikke stille diagnoser, og de har ikke adgang til receptpligtig behandling.
Fire spørgsmål, der siger mere end en anmeldelse
- Hvem udfører selve behandlingen, og hvad er vedkommendes uddannelse?
- Bruges dermatoskop ved vurdering af modermærker, eller vurderes de med det blotte øje?
- Hvad sker der, hvis der findes noget, der skal opereres eller undersøges videre?
- Hvad koster en konsultation, og hvad koster det, der eventuelt følger efter?
Det sidste spørgsmål er værd at stille højt. Prisen for en konsultation siger ikke meget, hvis fjernelse, vævsprøve og kontrol afregnes hver for sig.
Odense Hudlæge har åbent mandag til onsdag fra 16 til 20 og torsdag til lørdag fra 10 til 17. Der kræves ingen henvisning, og der kan bestilles tid online. Åbningstiderne er i sig selv et valg: en klinik med aftenåbent og lørdagsåbent er indrettet efter folk, der har et arbejde, frem for efter lægens egen kalender.
Det er en lille detalje. Men den fortæller noget om, hvem klinikken er bygget til.