Reflekterende arbejdstøj

Ved du, at der faktisk findes regler for refleksarbejdstøj? Jeg har aldrig tænkt på det, men ligesom der er regler for, hvornår du skal bruge en hjelm, fx hvis du opholder dig på en byggeplads, så findes der også regler for den slags tøj.

Refleks arbejdstøj er beregnet til at beskytte den person, som bærer det fra fare, som kommer udefra. Du har sikkert set vejarbejdere, som bærer refleksarbejdstøj. Det gør de, fordi de skal kunne ses i trafikken, så bilister undgår at køre dem ned. Man kan sige, at det er beklædning, som advarer os andre om, at her skal vi passe på. Det, som kendetegner tøjet, er, at der er reflekser syet på det. Reflekserne gør, at bæreren af tøjet bliver set.

Materialer

Refleksarbejdstøj består som regel af 3 materialer: Reflekser, fluorescerende materiale og et kontrastmateriale. Det er det fluorescerende materiale, som giver den genkendelige farve, tøjet har. Farverne kan være orange, gul eller rød.
Da vask af tøjet er nødvendig, er det også vigtigt, at kontrastmaterialet er af en kvalitet, som sikrer, at dets farve ikke bløder ind i det fluorescerende materiale. Sker det, vil det fluorescerende materiale ikke have den effekt, som du ønsker. Nemlig at du bliver set. Ofte bruger man polyester i den slags tøj. Det er en syntetisk fiber, som holder sin farve. Det vil sige, at det ikke bløder ind i de andre materialer på tøjet. Polyester har den fordel, at det er meget fleksibelt og er godt til at holde dig varm. Samtidigt fås det i kvaliteter, hvor din krop kan ånde. Du behøver ikke føle, at du er pakket ind i en plasticpose.

Klassificering af arbejdstøj

Der findes forskellige klassificeringer af refleksarbejdstøj, og det er afgørende, at din arbejdsgiver stiller det rigtige tøj til rådighed for dig, når du er på arbejde. Du kan naturligvis vælge selv at købe dit arbejdstøj, men så skal du alligevel følge reglerne. Arbejder du fx på en offentlig vej, så skal du bære refleksarbejdstøj, som er klassificeret i højeste klasse.

Man taler om 3 forskellige klasser af refleksarbejdstøj. Klasse 1 er den laveste klasse 3, er den højeste. Det er den slags tøj, som fx vejarbejdere på en motorvej bærer.
Forskellene mellem de 3 klasser ligger i mængden af fluorescerende, og refleksmateriale, der er på tøjet:

Klasse 3 skal have 0,8 m2 fluorescerende materiale og 0,2 m2 refleksmateriale.
Klasse 2 skal have 0,5 m2 fluorescerende materiale og 0,13 m2 refleksmateriale.
Klasse 1 skal have 0, 14 m2 fluorescerende materiale og 0,1 m2 refleksmateriale.

Hvis du skal købe refleksarbejdstøj, så husk altid at tjekke, hvilken klassificering det har. På den måde undgår du et fejlkøb.
Men det er også vigtigt, at du tjekker vaskeinstruktionerne, som tøjet kommer med. Der kan nemlig være forskelle i dem alt efter hvilke materialer det er lavet af. Og det vil være en bitter pille at vaske det forkert, så det eventuelt sker, at farve fra kontrastmaterialet bløder ind i det fluorescerende materiale. Sker det, er tøjet ikke brugbart som refleksarbejdstøj.

Det er naturligvis en selvfølge, at du selv sørger for, at dit refleksarbejdstøj er rent, så du bliver set.

Kilde: Dansk Erhvervsbeklædning.